Tømrerarbejde
byggegrej.dk er et personligt ejet énmands firma, som kører i lokalområdet og udfører alle former for tømrerarbejde.
Jeg bor sammen med min kone, Trine, samt mine 2 døtre født henholdsvis i 2004 og 2006. Vi har siden 2001 boet på en ejendom på Mettelundvej i Sindbjerg.
Jeg startede i lære ved Jørgen Petersen & Co. i Vejle i 1996 og bestod min svendeprøve på Horsens Tekniske Skole i år 2000. Siden da har jeg været ansat i både større og mindre tømrervirksomheder, hvor jeg har beskæftiget mig med alt fra store facaderenoveringer til udskiftning af køkkener og vinduer ved privatkunder.
Jeg har i 2008 brugt en del tid på totalrenoveringen af et 2 familieshus i Vejle, som jeg har fået udstykket til 2 rigtig lækre ejerlejligheder.
Jeg sætter en stor ære i at overholde mine aftaler og aflevere et pænt stykke arbejde til tiden. Risikoen for fejl minimeres, da det er med mig, du aftaler alle detaljerne omkring dit projekt, og det er også mig, der udfører selve opgaven.
Desuden samarbejder jeg med flere selvstændige håndværksmestre - både murer og elektriker, hvor vi hjælper hinanden på tværs af vores faggrupper.
I det daglige har jeg ofte hjælp af min kone, som udfører den del af arbejdet, der ikke kræver faglig baggrund (oprydning, holde ved m.m.). Dette gør, at vi som regel er billigere end konkurrenterne, da de jo ofte beregner tilbud ud fra to faglærte.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, så finder vi sammen ud af om det er en fast pris eller timeløns arbejde, der passer bedst til dit projekt - telefonen er også åben i weekenden.
Såfremt du har andre opgaver, er vi også åbne overfor det, såsom træfældning, hækklipning eller noget helt tredje.
TIMEPRISEN 350 KR. + MOMS.
Ufaglært 225 kr. + moms
Her holder vi, hvad vi lover - for det er mester selv, der kommer.